Jensine I. Nedergaard
Ph.D. Cand.Psych.
Medlem af Dansk Psykolog Forening
Jensine@eliteconduct.dk
Jensine har de seneste 15 år forsket og arbejdet konsultativt med ledelses- og performancepsykologiske perspektiver, dels som universitetsansat forsker, underviser, som selvstændig kulturpsykolog samt stifter og medejer af Elite Conduct – Center of Excellence.
Jensine forsker, underviser og konsulterer større nationale og internationale virksomheder, ledere, elitesportsudøvere, high-performers samt højt begavede i udvikling og forståelse af egen performance, meningsskabelse, målsætning og identitet samt virksomheders kulturelt funderede udviklingspotentialer og -ledelsesstrategier.
Hun har en årelang og markant profil i den internationale teoretiske forskningsverden, hvor samarbejdet med akademikere i humaniora samt naturvidenskab har lagt fundamentet for udviklingen af ny teori i feltet omkring kropslig, verbal og nonverbal kommunikation; samt meningsskabende ledelse, kulturelt funderede ændringsprocesser og identitet.
Denne teori, ”The Semiotic Skin Theory”, lægger den ene halvdel af det teoretiske fundament i Elite Conduct, hvor Christian Bisgaards udvikling af teorien ”Locus of Control in Dynamic Settings” lægger den anden, hvorved disse i samspil danner den kulturelt baserede ledelsesteori.
Jensine har multiple nationale og internationale konference-deltagelser og publikationer bag sig, samt mange årig erfaring i undervisning, workshops og foredrag.
Christian H. Bisgaard
Bsc.Psych, sports- og ledelsespsykologisk konsulent
Christian@eliteconduct.dk
Christian Bisgaards arbejde gennem de seneste 8 år har centreret sig i krydsfeltet mellem sportslig og organisatorisk ledelse, sports- og præstationspsykologi samt talentudvikling. Han har samtidig en markant profil, både nationalt og internationalt, indenfor talentudvikling i badminton, hvor han i en årrække har arbejdet med talenter fra bl.a. Danmark, Holland, Island og Sydafrika i både ungdoms- og seniorrækkerne.
Christian er tilknyttet både Team Danmarks talentmiljøer samt Badminton Danmarks og DGIs udvikling af talentudviklingsmiljøer nationalt og samarbejder med internationale badmintonunioner og -klubber i udvikling af nye talenter. Yderligere samarbejder Christian også med andre internationale talentudviklingsmiljøer og bruges som træner i disse.
Christians ekspertfelt ligger derfor dels i personlig udvikling, fostret i fællesskabet på tværs af forskellige og diverse kulturer og personlige baggrunde, samt både i individuelle – og i gruppedynamikker.
Denne ekspertise har grundlagt Christians udvikling af ny teori ”Locus of Control in Dynamic Settings” omhandlende strategier til kontrol/håndtering af situationer, der opstår i hverdagen og sporten, og hvordan individet/gruppen kan lære at tage personligt initiativ og kontrol og ikke lade tilfældigheder, intuition og automatpilot tage over og reproducere uhensigtsmæssigheder.
Denne teoretiske baggrund samt Christians grundlag i semiotisk mediering og forståelsen af individers meningsdannelse på baggrund af tilgængelige symboler skaber fundament for Christians arbejde med fokus på ledelse, herunder sportslig ledelse/udvikling, som tager udgangspunkt i kulturelt baseret ledelse til at skabe et præsterende fællesskab med trivsel i hovedsædet.
Christian publicerer og indgår både i nationale og internationale forskningsfællesskaber og har flerårig erfaring i undervisning, workshops og foredrag.
