Kommuniker med kroppen
BLIV DIT EGET STÆRKESTE KOMMUNIKATIVE REDSKAB – FORSTÅ OG KONTROLLER AUTENTICITETEN I DINE RELATIONER.
Har du oplevet, at du i dit konsultative virke som psykolog har udtrykt dig på en – for dig – fuldstændig tydelig og letforståelig måde, for derefter at blive opmærksom på, at dit budskab ikke er blevet opfattet som ønsket?
Så har du erfaret, at dét at kommunikere som psykolog i både tale og fysisk tilstedeværelse er en yderst kompleks proces, som kræver både erfaring og indsigt for at lykkes optimalt. Vi er som psykologer altid bevidste om vores kompetencer som terapeuter, men er kun i sjældne tilfælde decideret uddannede i den svære kunst at kommunikere non-verbalt i autentisk samspil med det talte. Dette kommunikative samspil kræver et helt specifikt sæt af færdigheder at navigere og er basen for den fælles forståelse mellem psykolog og klient. Dette samarbejde og medansvar for relationen udføres i samspil mellem sproget og kroppen.
Kroppen spiller en central rolle i det udtryk, der formidles, og hvis kroppen som en færdighed ikke forstås og kontrolleres korrekt, kan det være ophav til både misforståelser, fejlfortolkninger, og endda decideret fjendtlighed, i nogle situationer.
Vi kan løse problemet!
Vil du gerne lære at kontrollere din krops kommunikation, i enhver fremtoning i både det konsultative rum og i en hvilken som helst anden given kommunikativ relation, så skal du på netop dette kursus, hvor du vil lære at fremføre dit ønskede budskab, både med ord og kropsligt udtryk, ved enhver given samarbejdssituation.
Indhold
Med udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser og eksempler, diskuteres og arbejdes der med hvordan semiotik, kropsforståelse og -fornemmelse, sprog, aflæsning af rummet samt egen rolle i dette er grundlag for den teoretiske – og praktiske forståelse for udøvelse af optimal kommunikation.
Udbytte
Gennem dette kursus øges bevidstheden om hvordan du selv – som redskab – aktivt kan lære at aflæse og respondere i og på disse kommunikative relationer, for herigennem at profilere dig stærkere i en hvilken som helst given kommunikation. Om det være sig i den konsultative en-til-en samtale, virtuelt eller som oplægsholder for et stort publikum, hvor den umiddelbart nære læsbarhed af dine tilskueres reaktion er (kan være) sværere. Den autentiske kommunikation bliver derved sikret gennem aktivt og praktisk arbejde med både verbale og non-verbale udtryk. Tilmed lærer du at forstå og aflæse hvad der sker, når du vender ryggen til.
Tilpasses dine behov.
Netværksmøde under udarbejdelse.
Forår 2021
Autentisk non-verbal kommunikation
