Hvem har brug for kulturelt baseret ledelse?
I Erhvervslivet
- Topledere
- HR-ledelse
- Performance- og trivselsorienterede organisationer
- Konsulenter i HR, ledelse og medarbejderudvikling
- Organisationer i forandring
- Talentudviklingsmiljøer
Sport og performance
- Talentudviklingsmiljøer
- Elitesportsudøvere
- Sportspsykologer og mentale coaches
- Performing arts
Hvordan får du gavn af kulturelt baseret ledelse?
Ved selv at blive værktøjet for faciliteringen af forandringsprocesser samt udvikling, frem for at blive givet ET redskab til løsning af utallige problemstillinger. Der gives altså populært sagt ikke en hammer til både søm, skruer og bolte. Hvis alle disse problemer skulle løses med ET værktøj; ville der være brug for en schweizer kniv.
Kulturelt baseret ledelse giver ikke en schweizer kniv som redskab til løsning af diverse problemstillinger. Den giver i stedet individet og organisationen evnen til selv ”at blive” schweizerkniven og dermed blive i stand til at udvikle dennes kompetencer, kreativitet, tilgang og udtryk.
Hvad er kulturelt baseret ledelse?
Vi bliver oversvømmet med ledelsesterminologi, alt imens kendt og ældre teori og terminologi stadig bruges, forsøges implementeret og hyldes. Hvorfor så en NY en af slagsen, og er der overhovedet brug for dette? Svaret er naturligvis ”ja” og grunden til dette er funderet i den kulturpsykologiske retning, der netop lægger vægt på en mangfoldighed og teoretisk kompetence, hvori det multifacetterede verdensbillede er et krav.
Kulturpsykologien er alt andet end den etablerede psykologi og forståelsen af dennes fagspecialer. Der er altså ikke tale om f.eks. et kognitionspsykologisk, personlighedspsykologisk, socialpsykologisk eller neuropsykologisk udgangspunkt. Derimod rummer kulturpsykologien alle disse specialer samt supplementer fra bl.a. filosofien, antropologien, matematikken og biologien. Kulturpsykologien studerer hvordan psykologiske – og adfærdstendenser er rodfæstet og indlejret i kulturen; samt hvordan kulturelle traditioner og sociale praksisser regulerer, udtrykker og transformerer menneskets psyke. Et af grundprincipperne i kulturpsykologien er at psyke og kultur er uadskillelige og herved gensidigt konstituerede. Mennesket er altså formet af kulturen alt imens kulturen ligeså formes af menneskene heri.
Kulturelt baseret ledelse er altså en term og teoretisk ramme, der dækker over en kompleks og til tider indviklet tilgang til og forståelse af ledelse i både store virksomheder med egen intern kultur og subkulturer samt individuelt for både ledere, eliteidrætsudøvere, high-performers, højt begavede etc. med referencer til individuelle sociale og kulturelle påvirkninger.
Kulturelt baseret ledelse skal forstås som følgende:
Gennem en stærk kulturelt baseret ledelse skabes der ikke værdi på enkeltstående parametre. I stedet bliver værdiforøgelsen forankret i den enkelte medarbejder/leder og dermed fællesskabet. Kulturelt baseret ledelse bygger på individuel udvikling, der føder ind i fællesskabets udvikling, således virksomhedens produktivitet kan øges – uden at gå på kompromis med trivslen i virksomheden og den enkeltes muligheder for udvikling. Kulturelt baseret ledelse faciliterer dermed udvikling på både medarbejderens og virksomhedens præmisser, og derfor kan virksomhedens vigtigste aktiver – engagerede og dygtige medarbejdere samt ledere – fortsætte deres kontinuerlige udvikling og derfor vedholde værditilførslen til både fællesskabet og virksomheden.
En kulturelt baseret ledelse bidrager yderligere til en forstærkning af det kommunikative udtryk verbalt og fysisk – internt og eksternt i virksomheden. Sideløbende med kontinuerlig udvikling af både fællesskab og individ, der sammen styrker hinanden, sikres en målrettet, bevidstgjort og effektiv kommunikation til opnåelse af fælles mål.
Konkret bliver dette effektueret ved, at kulturelt baseret ledelse ikke blot er et byggemarked, hvor man går på handel efter værktøjer til brug i virksomheden, ledelse og den personlige udvikling.
Værktøjet bliver DIG som leder, og DIG som medarbejder og JER som fællesskab, der bliver i stand til at navigere i ledelsesmæssige og organisatoriske problemstilling på en måde, hvor individuel og fælles gensidig udvikling bibeholdes. Ved kulturelt baseret ledelse får du dermed ikke givet værktøjer, du bliver værktøjet, hvilket vil sikre både autentisk og intuitiv optimering af din og virksomhedens performance.
Gennem kulturelt baseret ledelse reduceres menneskets, organisationens og fællesskabets kompleksitet ikke – for vi ER komplekse i en kompleks tilværelse i et komplekst samfund. Kulturelt baseret ledelse (af os selv) bidrager i stedet til en navigation i kompleksiteten, således en lokalt og individuelt forankret udvikling hos både individ, fællesskab og organisation faciliteres. Kulturelt baseret ledelse er altså vejen til både individuelt samt organisatorisk udvikling og et fælles afstemt arbejdsmiljø.
